Vi vandrer en tur i de gamle skove ved Kalø: Hestehave og Ringelmose. De krogede træer langs kystskrænten leder straks tanken hen på trolde og eventyr. Turen er meget afvekslende gennem tæt skov og smalle stier, over flade strandenge, brede stier, mange fortidsminder som stendysser og med udsigt til middelalderborgen Kalø Slotsruin. 

En vandretur i foråret ved Kalø er noget af det smukkeste, hvor bøgen er ved at springe ud, de mange hvide anemoner, ramsløg og de blå anemoner på kystskrænten.

På turen er der smagsprøver på den dejlige ramsløgpesto på friskbagt brød. Der er mulighed for at plukke et par håndfulde ramsløgblade til at tage med hjem sammen med en opskrift på pestoen. 

Vi mødes på P-pladsen ved Kalø Slotsruin og vandrer på dele af Kalø-etapen på Mols Bjerge Stien i Nationalpark Mols Bjerge. Turlængden kan tilrettelægges efter ønske; fx den korte tur på 4 km (2-2½time) eller en lidt længere vandretur på 7-8 km (4-4½ timer).

Turen er lidt kuperet, men vi går i et roligt og hyggeligt tempo med flere stop/pauser undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet. På den længere tur kan vi holde en længere pause ved frokosttid (mulighed for at tilkøbe frokost eller medbring din egen).

Efter turen er der mulighed for at gå ud til Kalø Slotsruin.

Husk:
Godt fodtøj (fx vandrestøvler/vandresko), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).
Medbring vand, snacks, kaffe/the, siddeunderlag.

Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.

Vandreturen kan bookes på mail info@naturmols.dk. Kontakt os for pris og yderligere oplysninger.

Find vores kommende ture “Ramsløgpesto og anemoner” her.
Find vores aktuelle ture her.