Smag forskellige gin og få vidunderlige naturoplevelser på en tur i Mols Bjerge. Her finder vi nogle helt unikke landskaber og fantastiske naturområder.

På turen vil vi smage på nogle af de gin, som fremstilles i Mols Bjerge og omegn. Der vil også være gode tips til, hvordan man meget nemt kan lave sin egen gin ved brug af enebær og andre smagsgivere.

Vi vandrer en kortere tur og får nogle betagende udsigter fra nogle af de mange toppe i det bakkede landskab med bl.a. Trehøje (127 m).

Turens længde er helt op til jer. Det kan være en kortere tur på 3-4 km (2½ time). Eller en længere vandretur på 7-8 km (4 timer) i Nationalpark Mols Bjerge.

Turen er ret kuperet, men vi går i et roligt og hyggeligt tempo med flere stop/pauser undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet.

Husk:
Godt fodtøj (fx vandrestøvler), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).
Medbring vand og evt. siddeunderlag.

Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.

Turen med ginsmagning kan bookes på mail info@naturmols.dk. Kontakt os for pris og flere oplysninger.

Find vores aktuelle ture her.