En naturvandring fyldt med naturoplevelser, udsigter, fortællinger.
Intet er mere hyggeligt end at varme sig med en kop varm kakao ude i naturen. Vi oplever Mols Bjerge på tæt hold , får nogle vidunderlige naturoplevelser og betagende udsigter.
På turen fortælles om den enestående natur som er karakteristisk for Mols Bjerge, om områdets biodiversitet, istidslandskabet og om de mange tydelige kulturhistoriske spor i landskabet.
Turen kan arrangeres hvor som helst i Nationalpark Mols Bjerge. Det kunne være på en kortere tur på 4 km eller en lidt længere på 7 km. Et oplagt sted vil være på Bjergetapen på Mols Bjerge Stien i Nationalpark Mols Bjerge og på andre stier omkring Trehøje.



Turdetaljer
- Mødested: Et sted i Mols Bjerge – fx v. P-pladsen ved Trehøje
- Varighed: 2½-4 timer afhængig af rutevalg
- Rute: 4-7 km
- Sværhedsgrad: Turen er ret kuperet, men tempoet er roligt og hyggeligt med flere korte stop undervejs for at nyde udsigten, naturen og selskabet.
Praktisk info
- Fodtøj: Vandrerstøvler eller gode sko
- Beklædning: Fornuftigt, flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj
- Medbring: Vand, siddeunderlag og lidt snack
- Ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
- Hund kan ikke medbringes på de offentlige ture. Ved private ture kontakt os og hør nærmere.
Mulighed for ekstra oplevelser
Det er muligt at tilvælge frokost til turen.
Book turen
Turen kan bookes på mail info@naturmols.dk.
Fortæl os om antal deltagere, ønsket turdato, tilvalg til turen mv.
Kontakt os for pris og flere oplysninger.
Find vores kommende offentlige ture “Varm kakao i Mols Bjerge” her.
Og alle vores aktuelle offentlige ture her.
