Natur Mols har specialiseret sig i at arrangere vandreture og naturoplevelser i både Danmark og ude i den store verden.
Virksomheden blev etableret i 2003 og drives af biolog Tine Sussi Hansen. Den har fokus på naturformidling, natur- og vandrerejser samt rådgivning.
Natur Mols har udført et væld af natur- og vandreture i og omkring Mols Bjerge, Kalø og Ebeltoft i Nationalpark Mols Bjerge, som danner rammen om unikke naturoplevelser. Turene lægger vægt på områdets biodiversitet og landskab med formidling af alt fra istiden til oldtidsminder, blomster og sommerfugle.
Som rejseleder viser Tine grupper rundt på rejser i enestående naturområder og nationalparker forskellige steder i verden. Nogle af disse er vandringer på Madeiras levadaer og Azorernes vulkaner, safari på den afrikanske savanne, flodsafari i Borneos regnskov med orangutanger og på tur blandt elefanter og farvestrålende fugle på Sri Lanka.
Tine bor i Ebeltoft og kan ikke forestille sig et bedre sted at bo med Mols Bjerge “som baghave”.
Tine kan kontaktes her.