Har I brug for en lokal guide til at give jeres gruppe den bedste oplevelse på jeres bustur i Mols Bjerge, Kalø, Helgenæs, Ebeltoft og omegn?

Området byder på store natur- og kulturhistoriske oplevelser og store dele er beliggende i Nationalpark Mols Bjerge. Fra istidens bakkede landskab med bjerge og smeltevandsdale, unikke naturområder med høj biodiversitet og historiske spor i landskabet helt tilbage fra stenalderen og frem til i dag. Den mere end 700 år gamle købstad Ebeltoft oser af atmosfære og byder på masser af oplevelser.

Vi formidler områdets natur og historie og turene kan suppleres med kortere eller længere stop undervejs. Udover de imponerende udsigtspunkter kan vi gøre stop ved andre attraktioner, museer, restauranter, gå kortere eller længere ture i naturen, gøre byvandring i Ebeltoft osv.

Kontakt os for at høre nærmere og få tilsendt forslag til program.

Oplev fx: Agri Bavnehøj, Bregnet Kirke, Ellemandsbjerget, Femmøller by, Femmøller Strand, Helgenæs, Jernhatten, Kalø Jagtslot, Kalø Skovene, Kalø Slotsruin, Porskær Stenhus, Sletterhage Fyr, Stabelhøjene, Store Bavnehøj, Stubbe Sø, Ørnbjerg Mølle, Øvre Strandkær og Ebeltoft (byvandring i den gamle bydel med bindingsværk, stokroser, Maltfabrikken, Den gamle Farvergård, Fregatten Jylland & Glasmuseet).

Vejledende priser busguide


Halv dag
op til 4 timer

Kr. 80,- pr pers

Ved færre deltagere end 35
er prisen kr. 2.800,-

Weekend og helligdage tillæg på 30%.
Priser er ex. moms.


Oplev Mols Bjerge, Kalø og
Helgenæs eller Ebeltoft


Hel dag
op til 7 timer

Kr. 116,- pr pers

Ved færre deltagere end 35
er prisen kr. 4.060,-

Weekend og helligdage tillæg på 30%.
Priser er ex. moms.


Oplev Mols Bjerge, Kalø,
Helgenæs og Ebeltoft


Den endelige pris afhænger af gruppestørrelse, indhold og varighed. Hertil kommer leje af bus.
Busguiden stiger på og af bussen samme sted (fx i Rønde eller Ebeltoft).
Kontakt os for at få tilpasset en tur der passer lige præcis til din gruppe på mail info@naturmols.dk. Oplys hvilken type tur du er interesseret i, dato og antal personer.